Simon Peters Kirke Kolding

Nyt lydanlæg i kirken

I kirken havde de et ønske om at få et lydanlæg der kunne bruges til andet end bare tale. Og da det eksisterende anlæg efterhånden ikke kunne mere, var det tid til at få realiseret deres drømme. De besluttede derfor at udskifte hele anlægget i kirken til et super moderne lydanlæg fra Sound-Tek.

Mere end bare et taleanlæg

Et af deres ønsker var at kunne bruge anlægget til mindre koncerter, samt afspilning af lyd fra f.eks. filmklip på den eksisterende storskærm. For at løse dette, er der monteret diskrete søjlehøjtalere på væggene, suppleret med nogle subhøjtalere. Denne kombination af højtalere, giver netop den nødvendige dynamik og fulde frekvensdækning til at afvikle mindre koncerter og lign. Højtalerne blev specialmalet, så de passede perfekt til murstensvæggen.

Avanceret men brugervenligt

Anlægget er bygget omkring en controller, der egentlig er en lille computer. Denne controller kan programmeres helt frit, så det er muligt at lave indstillinger der passer præcis til brugeren. F.eks. kunde det være stemmeindstillinger til forskellige præstestemmer eller talere. Ligeledes er anlægget meget nemt at udvide, hvis der på et senere tidspunkt kunne blive behov for det. En udvidelse kunne f.eks. være med en iPad-styring, så det er muligt at sætte sig på en tilfældig kirkebænk og stadig kunne styre hele lydanlægget derfra.

Nem betjening

Bagerst i kirkerummet er der placeret et lille vægpanel. Her kan kirketjeneren styre de forskellige mikrofoner individuelt. Det vil sige at det er muligt at få den helt perfekte balance imellem mikrofonerne. Det er også her at der skrues op og ned for PC og evt. guitar eller bas hvis disse er tilsluttet.

Et grønt anlæg

For at sikre et minimum strømforbrug er alle aktive højtalere forsynet med en trådløs afbryder. Det vil sige at når der slukkes for lydanlægget sendes der signal til alle højtalerne om at de også skal slukke. Hermed bliver hele lydanlægget lukket ned og der er derfor ingen unødvendig standbystrøm på anlægget når det ikke er i brug.

Interesseret..?